Birgith Bøge
Birgith Bøge
Koordinator
Årgang 1965, bosat i Sevel ved Hjerl Hede
Jeg blev ansat som koordinator hos Bedemand Per Rasmussen i begyndelsen af 2022. Indtil da har jeg i hele mit arbejdsliv været tilknyttet skolevæsenet – længst tid på en erhvervsskole som administrativ medarbejder, hvor jeg var ansat i 26 år.
I bedemandsforretningen varetager jeg mange forskellige administrative opgaver. Min hovedopgave er at disponer bedemændenes og assistenternes arbejdsopgaver ved holder styr på deres tid, sted og hvilke biler der skal anvendes. Og så er det mig, der indkalder til personalemøder og udarbejder referater, statistikker mm.
Egentlig var det lidt en tilfældighed, at jeg havnede i bedemandsbranchen, men jeg er meget glad for at være her. Det er et serviceerhverv, hvor jeg ofte er virksomhedens ansigt udadtil – og det er meget genkendeligt for mig. Jeg får lov at møde menneskene der, hvor de er, og bliver mødt med taknemmelighed retur. Det er meget givende og noget, jeg er rigtig glad for at være en del af.