Susanne Brandstrup
Susanne Brandstrup
Bedemandsassistent
Årgang 1957, bosat i Viborg
Jeg er løst tilknyttet hos Bedemand Per Rasmussen og bliver ringet ind i det omfang, der er behov for min hjælp. Jeg blev tilknyttet bedemandsforretningen omkring 2001 i forbindelse med, at Per manglede en hånd til at passe kontoret.
Som bedemandsassistent hjælper jeg med en lang række ting omkring den daglige drift, f.eks. ilægning af afdøde i kiste, kørsel til kapel og/eller krematorium samt blomsterkørsel.
Jeg giver også en hånd med at vaske rustvogne, tanke dem op og meget andet – alt sammen noget, der er med til at give tid og rum til, at bedemændene har det nærvær og den ro, deres virke kræver, for at de pårørendes sidste farvel til deres kære kan foregå på den bedst mulige måde.
Før jeg begyndte som bedemandsassistent hos Per, arbejdede jeg i kontorregi.