Ved dødsfald
Et dødsfald i familien er en sørgelig begivenhed og kan være svær at tackle. Man kan både være usikker på, hvordan man skal reagere og på, hvad der nu skal ske.
Hos os er du i trygge hænder. Vi tager hånd om situationen...så du får overblikket og lige nøjagtig den personlige afsked, som du ønsker.
Trin i et begravelsesforløb
Trinene giver et overordnet indtryk af forløbet ved et dødsfald. En begravelse indeholder mange flere aspekter end de der er listet i trinene.
Trin 1 – Dødsfald, hvad gør jeg
Dødsfald på sygehus
Personalet på landets Sygehuse tager altid kontakt til de pårørende i forbindelse med dødsfald. Er dødsfaldet sket på hospital eller plejehjem, kontakt bedemand Per Rasmussen.
Dødsfald i eget hjem
Har man som pårørende valgt, at afdøde skal forblive i hjemmet, efter at døden er indtruffet, er det vigtigt, at afdødes egen læge informeres.
Lægen vil herefter i løbet af få timer ankomme til hjemmet. Ventetiden benyttes ofte til at overveje valg af bedemand og dermed det videre forløb. Det er muligt at mødes med Bedemand Per Rasmussen både i hjemmet eller på hos os.
Har du pludselig og uventet mistet en af dine kære, kontakte da straks læge/sygehus og Bedemand Per Rasmussen.
Man vil herefter i samråd med fagfolk kunne rådføre sig hvor vidt afdøde skal overføres til sygehuskapel eller forblive i hjemmet.
Du kan ringe til os på tlf.: 8662 0196
Trin 2 - Få overblikket
Vi hjælper dig med at få overblikket. Afhængig af hvad der passer dig bedst holder vi et møde hjemme hos dig eller hos os.
Hos Bedemand Per Rasmussen rådgiver og hjælper vi dig igennem gennem de ting, der skal tages stilling til i forbindelse med et dødsfald, så du får overblikket. Du vælger selv, hvad du ønsker at tage dig af og hvad vi skal sørge for. Samtidig opstiller vi en økonomisk oversigt over udgifter og tilskudsmuligheder.
Til første møde bør du så vidt muligt medbringe:
- Sygesikringsbevis eller CPR-bevis.
Trin 3 - Dokument håndtering og koordinering
Vi sørger for at udfylde, sende og få godkendt dokumenterne til myndighederne samt koordineret med præst, kirke, kapel, kirkegård, krematorium m.fl. så begravelsen kan finde sted.
Hos bedemand Per Rasmussen kan vi også hjælpe dig med at søge begravelseshjælp.