Om Karup Begravelse

Om Karup begravelse

Den 15/6 2016 blev overgik Karup Begravelse til Bedemand Per Rasmussen. Hidtil har begravelsesforretningen været drevet af Marianne Bjerrisgaard og Søren Holm Hansen, men efter Søren Holm Hansens pension valgte Marianne Bjerrisgaard at overgive driften af Karup Begravelse til Bedemand Per Rasmussen. Marianne er dog fortsat tilknyttet forretningen som afløser.

Det er i dag bedemand Per Rasmussen og hans kolleger Poul Henning, Christina og Astrid – alle erfarne, eksaminerede bedemænd – der er bedemændene i Karup Begravelse. Men forretningen drives ud fra de samme nære værdier som hidtil, det kvalitetsbevidste, nærværende og respektfulde, og bedemændene vil gøre alt for, at den sidste afsked bliver så smuk og personlig som muligt. Poul Henning og Astrid står for den daglige drift af butikken, men ved behov kan du også støde på forretningens øvrige bedemænd. Alle bedemændene har et stort lokalkendskab og du kan derfor være sikker på, at du altid bliver mødt af medarbejdere, der kender alle traditioner i lokalsamfundet, og hvilke skikke der måtte være.

En værdig afsked

Alle dødsfald er forskellige, og derfor skal de også behandles forskelligt. Bedemand Per Rasmussen har altid sat en ære i at gøre en forskel – at levere skræddersyede løsninger, der passer til de individuelle ønsker og behov, give personlig rådgivning og give afdøde og pårørende en værdig sidste rejse. Vigtigheden af at gøre en forskel går igen i såvel håndteringen af afdøde som samtalerne med de efterladte. Og værdigheden kommer til udtryk ved, at bedemændene omsorgsfuldt og respektfuldt håndterer alt det praktiske, der følger med et dødsfald. Det at gøre en forskel for dig som efterladt er utrolig vigtigt for personalet i Karup Begravelse, og du er derfor garanteret både respekt, omsorg og omhyggelighed.

Det er op til dig, om du vil tale med os på vores kontor på Bredgade 13 i Karup, eller du foretrækker, at vi kommer hjem til dig. Nogle gange kan det være mere ligetil at tale om tunge ting i sit eget hjem, hvor man er tryg. Under samtalen aftaler vi, hvilke opgaver du gerne vil have os til at stå for. Mange af gøremålene kan du som udgangspunkt selv stå for, hvis du ønsker det, men i en svær tid kan det være en stor hjælp og tryghed, at det er bedemanden med sin store erfaring i tilrettelæggelsen af højtideligheder, der tager sig af hele forløbet.

Certificeret bedemand

Karup Begravelse blev i 2016, som en del af Bedemand Per Rasmussen, ISO9001-certificeret, så vi nu kan kalde os certificerede bedemænd. Certificeringen er internationalt anerkendt og stiller høje kvalitetskrav til os. Ud over selve certificeringen kræves det også, at vi opfylder en særlig, europæisk standard, der gælder for bedemandsforretninger i Europa. Danske Bedemænds etiske retningslinjer er også omfattet.

Certificeringen garanterer dig som forbruger, at vores ydelser lever op til branchens kvalitetskrav. Læs mere her.

Kontakt & åbningstider

Du er altid velkommen til at kigge forbi vores kontor på Bredgade 13 i Karup. Ring også gerne til os, hvis du har nogle spørgsmål – vi tager altid telefonen.
På gensyn!

Karup Begravelse
Bredgade 13
7470 Karup

Telefon 97 10 23 00

E-mail: mail@karupbegravelse.dk

Kontakt os via formluaren