begravelsen-hvor-og-hvordan-viborg-begravelsesforretning.jpg

Begravelsen - hvor og hvordan

Der er meget at forholde sig til, når man som efterladt skal planlægge en begravelse eller bisættelse. Et dødsfald i familien er en sørgelig begivenhed og kan være svær at tackle. Man kan både være usikker på, hvordan man skal reagere – og på, hvad der nu skal ske.

Hos os er du i trygge hænder. Vi har overblik over situationen og kan fortælle, hvad der kan ske og hvordan. Sammen kan vi hjælpe dig med at forholde dig til følgende:

  • Skal den afdøde jordbegraves eller bisættes/brændes
  • Skal højtideligheden være fra en kirke eller et kapel
  • Var afdøde medlem af folkekirken
  • Var afdøde medlem af et andet trossamfund
  • Skal en præst medvirke ved højtideligheden
  • Hvilket tøj skal den afdøde have på, sit eget eller tøj, som bedemanden kommer med
  • Skal den afdøde have smykker på
  • Hvordan skal kisten og eventuelt kirken pyntes
  • Findes der et gravsted, en familiegrav, eller ønsker man et gravsted, evt. i en fællesgrav
  • Havde den afdøde personlige ønsker, såsom urnenedsættelse på egen jord eller asken spredt over vandet
  • Hvilket samvær skal der være efter højtideligheden

Som udgangspunkt er det afdødes bopæls sogn, der skal hjælpe med at forestå begravelsen i det sogn, hvor afdøde havde sin bopæl på dødstidspunktet. Det kan dog godt lade sig gøre at afholde begravelsen eller bisættelsen i en anden kirke. Hvis afdøde for eksempel havde en vis tilknytning til en bestemt kirke, kan det lade sig gøre at blive begravet i et andet sogn end sit eget.

I kan se en oversigt over sognene i Viborg kommune på viborgstift.dk