valg-af-kirkegaarde.jpg

Valg af kirkegård

Når lågen åbnes til kirkegården, oplever de fleste af os en ændret sindsstemning. Erindringen vækkes til live, og dødens nærvær taler fra gravene. Kirkegården kalder på ærbødighed og højtidelighed.

Og kirkegården er et ganske særligt sted. Her tager vi afsked med de døde, og i kristen tradition er de begravet i troen på opstandelsen til det evige liv.

Da de folkekirkelige kirkegårde stort set er de eneste godkendte begravelsespladser, har alle ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på kirkegården, som hører til deres bopælssogn. Det gælder dog ikke medlemmer af et trossamfund, som selv har en begravelsesplads i sognet.

Det er også muligt at blive begravet eller få urnen nedsat på en anden kirkegård, hvis man har særlig tilknytning til det sogn eller den kirkegård. Den særlige tilknytning kan være, at en ægtefælle eller anden nær familie er begravet på kirkegården. Det kan f.eks. også være, at den afdøde tidligere har boet i det sogn, hvor han eller hun ønsker at blive begravet.

Der arbejdes i disse år på at lave alternative begravelsespladser, såsom skovkirkegårde, "køb et træ" mm.

Traditionelle gravstedstyper

Kistegrav
Kistefællesgrav
Kendt kistefællesgrav
Urnegrav
Kendt urnefællesgrav
Anonym urnefællesgrav

Ovennævnte er de former, der findes på de fleste kirkegårde, der kan dog være kirkegårde, der også har andre former.

Kistegravsteder og urnegravsteder er de traditionelle gravsteder, hvor man for det meste selv bestemmer, hvordan gravstedet skal anlægges, hvordan gravstenen skal se ud, og hvordan pasningen skal foregå. Den, der har erhvervet et gravsted, har altid ansvaret for, at det bliver passet.

I Danmark hører næsten alle begravelsespladser under Folkekirken. Resten drives af kommunernes park- og vejafdelinger. I de fleste tilfælde er kirkegården placeret rundt om kirken, men i større byer er det ikke altid tilfældet; her kan kirkegården godt være placeret for sig selv. I disse tilfælde vil der dog ofte være et kirkegårdskapel.