skik-og-brug.jpg

Skik og brug

Det er heldigvis ikke så tit, vi går til begravelse. De fleste mennesker i Danmark går kun sjældent til begravelse. Det er derfor helt naturligt at mange af os er usikre på de formelle og uformelle regler ved en begravelse.

Dødsanmeldelse

Inden 2 døgn efter dødsfaldet skal dødsanmeldelsen afleveres til afdødes sognepræst (begravelsesmyndighed). Her træffes aftale om begravelse (jordsænkning) eller bisættelse (brænding), samt om det skal foregå med eller uden præst – Under ubetinget hensyntagen til afdødes ønske.

Dette er noget, vi normalt hjælper med.

Udsyngning og ligtog (mest brugt på landet)

Når kisten skal bringes fra hjemmet til kirken, kan det være med eller uden ligtog.
Skal afdøde synges ud , holder vi andagt, og de pårørende møder op, og efter vi har sagt et par ord og der er sunget en salme, bliver kisten båret ud.

Kirke eller kapel

Både begravelse og bisættelse kan foregå fra begge steder.

Jordpåkastelse

Når kisten er sænket i graven ved begravelse og ellers finder det sted i kirken.

Efter prædiken

a. Kiste til begravelse bæres til grav eller til rustvogn.
b. Kiste til bisættelse kan bæres til rustvogn eller blive i kirken til senere afhentning.

Flagning

Før og under begravelsen flages på halvt. Efter ceremonien flages på helt.
Se mere her.

Borgerlig begravelse

Kapellet stilles mod betaling til rådighed for borgerlige begravelser.

Påklædning

Der er intet formelt krav om påklædningen i dag, men de fleste bærer tøj, der signalerer respekt. For det meste pænt og nobelt tøj - den pænere del af ens garderobe - og absolut mørkt tøj. Ved en begravelse ærer man den afdødes minde ved at iklæde sig tøj i mørke farver. Denne skik gælder overvejende for de nærmeste, men også de øvrige deltagere.

Det anbefales den mandlige deltager at iklæde sig et mørkt sæt med hvid skjorte og et diskret, sort eller mørk slips. For kvinders vedkommende bør man til begravelser undgå opsigtsvækkende beklædningsgenstande, materialer og smykker.

Gravsted

Alle (medlemmer af folkekirken) har ret til et gravsted, folkekirkegårdene. Der skal betales for brugsret og vedligeholdelse.

De fleste får et gravsted på kirkegården. Der kan forekomme familiegravsteder og fællesgrave, men i dag kan man også vælge af få asken spredt ud over havet.

Man kan overlade alt det praktiske arbejde vedrørende begravelse til en bedemand.
Nogle har på forhånd lavet dokumentet, Min sidste vilje eller har meldt sig ind i en begravelseskasse "Elysium" eller Dansk Ligbrændingsforening, og har givet sine personlige retningslinjer for begravelsen.

Efter begravelsen er det almindeligt at samles et sted til en mindehøjtidelighed eller gravøl.

Det er i vor kultur som regel et lille kaffebord med en bolle, lagkage eller lignende - eller snitter med øl, vand og kaffe.

Her kan der være taler og der kan synges et par salmer eller der kan mindes ved 2 minutters stilhed.

Enhver restaurant eller kro kan lægge lokaler til denne mindesammenkomst.