om-bedemand-per-rasmussen-viborg-3.jpg

Information vedr. COVID-19​

Vi har en del familier, som retter henvendelse til os om, hvordan de skal forholde sig og hvad kan lade sig gøre i disse tider.

Vi følger regeringens og brancheforeningen Danske Bedemænds retningslinjer, som vi løbende bliver opdateret af. Det er derfor svært at give entydige svar, da det som gælder i dag, ikke nødvendigvis gælder i morgen. Vi opfordrer derfor til, at I stadig ringer til os og får svar løbende.

Vi gør meget ud af at skærpe processerne i forbindelse med dødsfald ang. coronavirus. Vi følger derfor rådet med, at vi fortrinsvis holder samtaler med max 4 pårørende på et af vores kontorer eller over telefonen. Der er dog altid undtagelsesvis mulighed for personlige samtaler i hjemmet, men dette skal aftales individuelt og bliver vurderet ud fra situationen.

Mht. selve højtideligheden, skal der også tages højde for kirkens/kapellets indretning således at, der kan holdes afstand, ligesom krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne overholdes og vi laver personlige printede salmeark i stedet for salmebøger.

Begravelser og bisættelser i folkekirken skal dog IKKE overholde en fast deltagergrænse på i alt 10 personer. Dog har Viborg Kirkegårds kapel pr. 11. januar 2021 oplyst at der max. gives adgang til 30 personer.

Kirketjener/graver og præst skal begge stå ved døren og sikre, at kun det fastlagte antal deltagere får adgang til kirken, og vi anbefaler derfor, at pårørende tydeligt skriver i dødsannoncer, at kun inviterede deltagere kan være sikre på at få adgang til kirkerummet, i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen.

Det er også en mulighed at afholde en mindehøjtidelighed over urnen på et senere tidspunkt, så alle på den måde har mulighed for at deltage i en sidste afsked.

En anderledes afsked end vi er vant til – men en mulighed under disse omstændigheder.

En anden ting der også er muligt, er at man f.eks. kan henvise i dødsannoncen til at blomster efter højtideligheden bliver kørt til et angivet sted, som man kan komme forbi og se. Hos os tilbyder vi nemlig altid de pårørende at lægge kistepynten sammen med bårebuketterne på gravstedet, hvor den afdødes urne skal nedsættes eller på kransepladsen ved Silkeborg Krematorium – alt efter hvad I foretrækker.

OPDATERING 5. januar 2021: Til orientering fremgår det af de opdaterede retningslinjer for afvikling af gudstjenester og kirkelige handlinger, at fællessang indendørs ikke er tilladt i den kommende tid. Men der er mulighed for solosang og sang ved graven eller rustvognen, så tøv endelig ikke med at spørge ind til mulighederne.

Vi håber på forståelse, da det er for at passe på os alle sammen.

De bedste hilsner

Per, Christina, Britta, Jesper, Marianne, Evan, Henriette og Poul Henning

​Se i øvrigt Folkekirkens COVID-19 tiltag. 

 

×