Medlem af Danske Bedemænd & Bedemandsfællesskabet PATIO
BØGER & PJECER
Vi tilbyder en række gode bøger og pjecer – dem kan du læse mere om her.

Hvem kan få begravelseshjælp
Har man ret til dansk sygesikring, har ens pårørende i de fleste tilfælde også ret til begravelseshjælp, når man dør. Det er afdødes bopælskommune, der udbetaler begravelseshjælpen til boet.
Begravelseshjælpens størrelse
Hvor meget de efterladte kan få udbetalt i begravelseshjælp afhænger af, om den afdøde efterlader sig formue.
Hvis børn under 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen 8.300 kr. (2012).
Hvis voksne over 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen højst 9.900 kr. (2012).
Er den, der skal begraves, født før 1. april 1957, er hjælpen dog altid på mindst 1.050 kr. Dette beløb reguleres ikke.
Afdødes eventuelle formue bestemmer hjælpens størrelse:
Afdøde efterlader ægtefælle eller børn
Hvis den, der skal begraves, efterlader sig børn under 18 år eller ægtefælle, må ægtefællernes samlede formue højst være 33.150 kr. for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse beskæres hjælpen og falder helt bort ved en formue på 43.050kr. (2012).
Afdøde var enlig
Hvis den, der skal begraves, var ugift og uden børn under 18 år, må den afdødes formue højst være på 16.600 kr. (2012) for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen, og den falder helt bort ved en formue på 26.500 kr. (2012).
Ansøg om begravelseshjælp
Det er boopgørelsen, der er beregningsgrundlaget for begravelseshjælpen. Du skal sende ansøgning om begravelseshjælp til den kommune, som afdøde boede i. Ansøgningsskemaet kan fås hos os og hos kommunen.
Vi hjælper gerne med at søge tilskud og gør næsten altid.
Kilde: www.borger.dk
SKRIV DIN MENING
Hvordan har du oplevet vores hjælp i forbindelse med begravelsen/ bisættelsen?
Klik her

Per
Rasmussen
BEDEMAND
Indehaver
Tlf: 86 62 01 96
mail@bedemand-perrasmussen.dk