Medlem af Danske Bedemænd & Bedemandsfællesskabet PATIO

top.jpg
subpage.jpg

Dødsannoncer

I Danmark er det normal praksis, at et dødsfald meddeles via en dødsannonce.

En dødsannonce er en annonce i en avis og på nettet under www.afdøde.dk, der har til formål at meddele offentligheden om dødsfald samt eventuelt datoen for bisættelse eller begravelse.

Dødsannoncer indrykkes både før og efter bisættelsen eller begravelsen, afhængigt af om I ønsker opmærksomhed om højtideligheden. De fleste bekendtgør tidspunktet for højtideligheden. Evt. opfordres man til i stedet for blomster eller kranse at indbetale penge til et bestemt, velgørende formål.

Modsat nekrologer indrykkes dødsannoncer, der også er placeret på avisens navnesider, kun mod betaling. Aviserne takserer prisen efter annoncens størrelse og avisens oplag som ved øvrige annoncer.

Dødsannoncer varierer i udformning fra avis til avis, idet de som oftest følger avisens øvrige typografi. De er oftest sat med en serif-type, har ramme om og er med vignet.

I annoncen fremgår ofte fødselsår, dødsdag og navnene på de pårørende. Undertiden nævnes afdødes stilling, og nogle annoncer indeholder et vers eller et citat.

 

SKRIV DIN MENING

Hvordan har du oplevet vores hjælp i forbindelse med begravelsen/ bisættelsen?
Klik her

Inspiration
I denne brochure kan du se et udvalg af forskellige kister med smukt dekoreret kistepynt.

Per
Rasmussen

BEDEMAND
Indehaver
Tlf: 86 62 01 96
mail@bedemand-perrasmussen.dk